Annons:

Sunweb Group udnævner Mieke De Schepper som ny CEO

Sunweb Group, den digitale ferieekspert bag brands på tværs af syv internationale markeder - Holland, Belgien, Danmark, Sverige, Frankrig, Storbritannien og Tyskland, annoncerer udnævnelsen af Mieke De Schepper som gruppens nye CEO. De Schepper kommer med et væld af erfaring fra det digitale- og rejsemarkedet og skal lede Sunweb Group i bestræbelserne på at videreudvikle, udvide og innovere forretningen i takt med virksomhedens større fokus på digitalt lederskab og strategi.

Mieke De Schepper, indtil for nylig Chief Commercial Officer hos Trustpilot og i øjeblikket medlem af bestyrelsen for trivago N.V og Just Eat Takeaway.com N.V, har en baggrund inden for strategi, produkt, marketing og salg, og hun har ledet organisationer på tværs af forskellige teknologibaserede brancher. De Schepper har også bred erfaring i rejsebranchen fra sin tid hos de anerkendte brancheledere Expedia Group og Amadeus, hvor hun har haft ledende roller i regionale og globale stillinger.

Udnævnelsen af Mieke De Schepper stemmer godt overens med gruppens igangværende strategi. Sunweb Groups mål er at forme fremtidens ferier og tilbyde skræddersyede rejsetilbud ved hjælp af et nemt digitalt tilbud. Ved at give sine kunder valgmuligheder, fleksibilitet og tryghed sigter Sunweb Group mod at blive den førende digitale ferieekspert i Europa.

David Kelly, formand for bestyrelsen fortæller: “Udnævnelsen af Mieke er et vigtigt skridt fremad i Sunweb Groups igangværende strategiske udvikling. Tilføjelsen af en så erfaren leder inden for den digitale rejsesfære styrker Sunweb Groups ambitioner og skaber drivkraften til en spændende ny fase i vores rejse. Jeg byder Mieke velkommen til hendes nye rolle og er spændt på at se hendes vision for fremtiden.”

“Sunweb Group spiller en vigtig rolle på det europæiske rejsemarked, og takket være deres iværksætterånd er de særdeles godt placeret til at styrke deres markedsposition,” forklarer De Schepper. “Jeg er glad for at slutte mig til Sunweb Group på et så spændende tidspunkt. Forbrugerne vil have gode ferieoplevelser, som de kan stole på, med flere valgmuligheder og mindre besvær – alt sammen til en overkommelig pris. Sunweb Groups asset light-strategi giver plads til smidighed i forretningen, og virksomheden har opbygget et tæt samarbejde med sit stærke partnernetværk. Som et resultat kan vi hurtigt og effektivt tilpasse os skiftende kundebehov, hvilket giver os en vigtig markedsdifferentiering i Europa.”

Mieke De Schepper overtager rollen som CEO hos Sunweb Group den 1. maj 2024 og vil arbejde sammen med det etablerede ledelsesteam om at drive Sunweb Groups strategi i 2024 og fremover.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.