Annons:

Singapore Airlines får ny nordisk direktør

Singapore Airlines (SIA) har fået ny General Manager i Norden. 43-årige Jagdish Bhojwani overtager styrepinden for den asiatiske luftfartsgigant i Danmark, Sverige, Norge og Finland efter Muhammad Raimi, der fortsætter karrieren for SIA i Paris. Jagdish har arbejdet for SIA Group siden 2001; senest i rollen som Area Manager for Singapore Airlines i Japan.

I 46 år har København dannet ramme for Singapore Airlines’ nordiske hovedkontor. Regionen spiller en vigtig rolle for SIA’s globale rutenetværk, og til juli går flyselskabet fra fem ugentlige afgange til daglige afgange mellem Københavns Lufthavn og Singapore.

SIA’s nye General Manager i Norden, Jagdish Bhojwani, overtager et marked i vækst og ser frem til at fortsætte den positive udvikling, samt være med til at styrke Singapore Airlines’ tilstedeværelse på det nordiske marked yderligere.

“Der er masser af vækstpotentiale og uudnyttede muligheder i Norden. Efterspørgslen på rejser til Sydøstasien og Australien er fortsat høj – både blandt fritids- og forretningsrejsende. Vi har en god belægning på vores skandinaviske rute, og jeg er glad for, at vi til sommer igen kan tilbyde daglige afgange fra Københavns Lufthavn. Det er vigtigt for os, at vi fortsætter med at udvikle, innovere og sikre, at rejseoplevelsen med SIA fortsat er exceptionel og af højeste kvalitet. Jeg ser personligt frem til at arbejde tæt sammen med mine nye kollegaer, travel trade-partners og andre interessenter om at bringe Singapore Airlines’ nordiske flyvninger til nye højder,” siger Jagdish Bhojwani.

Rejsemarkedet var knapt så stabilt, da Muhammad Raimi tiltrådte tilsvarende chefstilling i 2021.  Den nu forhenværende nordiske General Manager kom til, da flytrafikken stadig var præget af efterdønninger fra pandemien, og det er derfor ekstra glædeligt for Raimi at efterlade et marked præget af fremgang og stor rejselyst.

”Jeg vil tænke tilbage på mine år i Norden som en særlig tid i min karriere. Starten var præget af strategiske udfordringer i forbindelse med pandemien og verdens gradvise genåbning. Da rejselysten vendte tilbage, lancerede vi glædelige nyheder som de nuværende fem ugentlige flyvninger, det bedste årsresultat i SIA’s historie, og til sommer har vi igen daglige afgange fra København. Samtidig kan Jagdish se frem til at få et dedikeret og kompetent medarbejderteam samt nogle fantastisk gode samarbejdspartnere i alle de nordiske lande,” siger Muhammad Raimi.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.