Helene Hallre bliver ny regionschef for Radisson Hotel Group i Danmark, Sverige og Island. Efter en lang, succesfuld karriere hos Radisson får Helene Hallre ansvaret for at støtte hotellerne i implementeringen af gruppens strategiske femårsplan på deres respektive markeder. Hun vil også arbejde med udviklingen af eksisterende talenter samt rekruttering af nye.
Helene Hallre startede i 2005 på Radisson Blu Plaza Oslo, et af Norges største hoteller, som ansvarlig for møder og arrangementer. I 2010 blev hun også F&B Service Manager på samme hotel. Hun har efterfølgende haft flere ledende stillinger inden for mad, drikke og hotelledelse. I 2015 blev hun forfremmet til Food & Beverage Manager på det ikoniske Radisson Collection Royal i København, og i 2016 overtog hun rollen som Hotel Manager.