Annons:

Ny direktør for Destination Sjælland

Ny destinationsdirektør på Vestsjælland har fortid i hotelbranchen. Destination Sjællands bestyrelse har ansat Morten Jensen som destinationens nye direktør. Det oplyser formanden for Destination Sjællands bestyrelse, Connie Christensen.

Morten Jensen kommer fra virksomheden Too Good To Go, hvor han har været ansvarlig for den samlede marketing- og kommunikationsindsats samt at udvikle og drive kommercielle partnerskaber. Før det var han seks år i BC Hospitality Group som koncernmarketingsdirektør.

”Samlet kommer Morten med 25 års erfaring inden for turisme og oplevelsesøkonomi, som vi glæder os til at nyde godt af i Destination Sjælland,” siger Connie Christensen.

Morten Jensen begynder den 1. marts 2022, hvor direktion og bestyrelse ser frem til at fortsætte det gode arbejde, som den afgående direktør, Jens Müller, sammen med staben og den tidligere bestyrelse har grundlagt igennem de seneste fire år.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.