Annons:

Ny CCO i Arp-Hansen Hotel Group

Casper Puggaard tiltræder som CCO, Chief Commercial Officer, med ansvar for det kommercielle område og de centrale kommercielle afdelinger i Arp-Hansen Hotel Group pr. 1. november 2023.

Casper, der er 50 år, kommer fra en stilling som Global Sales & Service Director hos DFDS, hvor han har været siden januar 2019. Inden da har han en lang karriere bag sig i en række forskellige kommercielle ledelsesroller hos bl.a. SAS Group, Scandic Hotels i Danmark og senest hos DFDS.

Casper er uddannet HD og Executive MBA og er samboende med Anja og far til 2 snart 3.

Som Chief Commercial Officer bliver Casper en del af selskabets øverste koncernledelse og samtidigt overordnet ansvarlig for salg, markedsføring og distribution af virksomhedens hoteller, hostels, restauranter og konferenceydelser. Derudover bliver det en vigtig opgave for Casper, på vegne af Arp-Hansen Hotel Group, at engagere sig i og bidrage til udviklingen af København og Aarhus som destinationer.

De kommercielle afdelinger under Caspers ansvar udgøres af i alt ca. 35 medarbejdere inden for salg, marketing (herunder digitale discipliner som web, online og SoMe), distribution og centralbooking.

Casper bliver en central del af virksomhedens koncernledelse, og jeg ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med koncernledelsen, der i dag består af COO Robert Thomsen og CFO Birgitte Krarup Sonne-Schmidt og, altså fra 1.november 2023, også af CCO Casper Puggaard.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.