Natasha Borovic Lindén får ansvaret for at styrke Radisson Hotel Groups brand og videreudvikle hoteloplevelserne i disse regioner.
– Jeg ser frem til at arbejde sammen med vores fantastiske team og fortsætte med at styrke Radisson Hotel Groups brand. Vores mål er at skabe inspirerende oplevelser for vores gæster og drive innovation på alle niveauer, siger Natasha Borovic Lindén, Area Marketing Director, Northern Europe, Benelux, UK & Ireland, Radisson Hotel Group.
Med over 20 års erfaring med marketing, herunder 7 år hos Radisson Hotel Group, har Natasha en solid baggrund inden for strategisk brandudvikling og innovative marketingstrategier. Tidligere var hun Nordic B2B marketing manager hos Viacom, hvor hun var ansvarlig for brands som MTV, Nickelodeon og Comedy Central. Hun har også arbejdet for The Walt Disney Company og hos Aller Media, hvor hun udviklede prisvindende koncepter som ELLE Decoration Swedish Design Awards og Cafés Stora Modepris.
I sin nye rolle vil Natasha fokusere på at udvikle innovative og strategiske tiltag, der styrker brandets position, engagerer nuværende hotelgæster og tiltrækker nye gæster, kunder og samarbejdspartnere. Hendes engagement og store erfaring vil være en værdifuld ressource i arbejdet med fortsat at styrke Radisson Hotel Groups succes og vækst på det nordiske og europæiske marked.
– Det er en spændende tid for Radisson Hotel Group, og jeg ser frem til at fortsætte med at udvikle stærke relationer til vores gæster og skabe engagerende og mindeværdige oplevelser, tilføjer Natasha Borovic Lindén.