Annons:

LEGOLAND® henter ny direktør i Lidl

Michael Ottesen bliver ny direktør i LEGOLAND® Billund og kommer fra en stilling som regionsdirektør i Lidl Danmark.

Fra 1. september tiltræder Michael Ottesen, der i dag er regionsdirektør for Lidl Øst, som ny direktør i LEGOLAND® Billund. Michael Ottesen overtager stillingen fra Christian Woller, som har fået en ny stilling i Merlin Entertainments.

– Michaels lange erfaring med både drift, forretningsudvikling og ledelse af store teams er et perfekt match til rollen som direktør for LEGOLAND Billund. Jeg er sikker på, at han med sine kompetencer hurtigt vil lære vores branche at kende og tage oplevelserne i LEGOLAND til nye højder, siger Christian Woller, Regional Managing Director i LEGOLAND Resorts.

Michael Ottesen tiltræder stillingen med en god forståelse for internationale organisationer og stærke ledelsesmæssige kompetencer, men selvom den lange karriere hidtil har været inden for detailbranchen i blandt andet Aldi Danmark og Lidl Danmark, så glæder han sig til at få nøglerne til LEGOLAND Billund og lære hele organisationen at kende.

– Jeg glæder mig først og fremmest til at få lov til at stå i spidsen for en organisation, der virkelig er synonym med noget, vi er stolte af i Danmark. Og så glæder jeg mig til at møde medarbejderne og opleve, hvordan man gør sig klar til en sæson og være med, når det hele peaker, siger Michael Ottesen, kommende direktør i LEGOLAND Billund.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.