Annons:

Hoteldirektør ansat på nyt Marriott hotel i København

Marriott åbner sit 5. og 6. hotel i København, når det lancerer to nye varemærker i den danske hovedstad i én ejendom. De to hoteller skal ledes af én hoteldirektør, som driftselskabet Core Hospitality har ansat.

Den danske hoteloperatør, Core Hospitality, har udpeget Patrice Boman som hoteldirektør på det kommende Marriott hotel i Københavns Nordhavn. Patrice flytter fra sin seneste rolle som hotelchef på Scandic Palace på Rådhuspladsen og bringer yderligere 15 års erfaring fra Marriott, Hilton, IHG og Radisson samt en bacheloruddannelse i hotelledelse fra Strathclyde Universitet. Det skriver Core Hospitality i en pressemeddelelse.

“Vi er glade for at introducere vores hoteldirektør på det nye Marriott hotel i København. Patrice Boman har allerede bevist over for os, at han er en stærk holdspiller, en troværdig leder, og at han har god forståelse for den organisation, han nu er en del af. Vi har tillid til, at Patrice vil sikre, at de to nye hoteller vil skabe gode resultater”, fortæller Sanne Nørgaard Færgsted, driftsdirektør i Core Hospitality.

Hotellet, som Patrice Boman er hoteldirektør for, kombinerer to af Marriott Internationals største varemærker. På den ene side kan længerevarende ophold nydes på Residence Inn by Marriott, som huser hotellejligheder med separate leve-, arbejds- og soveområder, inklusiv et fuldtudstyret køkken. På den anden side flytter det traditionelle Fairfield by Marriott ind, et af verdens største varemærker, som med åbningen i København gør sin entré på det europæiske marked.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.