Anders Kjørup kommer fra en stilling som kommerciel direktør hos restaurantkæden Sticks’n’Sushi.
»Det nye job byder på en verden af store oplevelser og spændende udfordringer inden for sport, underholdning og musik, og jeg ser frem til hver eneste af dem. Jeg overtager roret efter Dan Hammer, som har været Royal Arenas dygtige styrmand siden dag ét, allerede inden arenaen overhovedet var bygget,« lyder det fra den nye direktør.
Han slår fast, at målet er at udvikle og sikre Royal Arenas fortsatte succes og skabe endnu flere spektakulære oplevelser til glæde for medarbejdere, loyale partnere og tusindvis af gæster.