Torben Østergaard overleverer et selskab i god form. Sunclass Airlines er kommet igennem coronapandemien og flyver igen fyldte Airbus-fly til 32 forskellige destinationer med feriegæster fra Spies og søsterselskaberne i Nordic Leisure Travel Group. Nu skal forretningen vækstes og moderniseres yderligere. Den opgave ønsker Torben Østergaard at give videre til nye kræfter, og valget fra en enig bestyrelse er faldet på 41-årige Valdemar Warburg, der kommer fra en stilling som Vice President for forretningsenheden Nordic hos DFDS. Valdemar Warburg tager over efter Torben Østergaard 1. januar 2023.
Skarpt fokus på en fælles, nordisk rejseorganisation med ambitiøse ESG-mål
Der er stadig et par måneder til, at Valdemar Warburg sætter sig i direktørstolen i Sunclass Airlines. Men når det sker, er det med en klar mission om at styrke forretning og organisation på tværs af flyselskab og nordisk turoperatør endnu mere, ikke mindst med den grønne omstilling for øje. Valdemar Warburg udtaler: ”Jeg ser frem til, sammen med hele NLTG-teamet, at bidrage til at vækste og udvide vores forretning yderligere – og på en måde, så det at rejse med omtanke for klimaet er centralt i vores beslutninger og indsatser. Jeg er imponeret over Sunclass Airlines og hele koncernens fremskridt på dette område, og jeg ved, at det kræver en masse hårdt arbejde, som jeg glæder mig til at bidrage med.