Spies indsætter flere fly og nye ruter fra Bornholm

0

I 2018 var der 2108 rejsende fra Spies 10 fly fra Bornholm Lufthavn. Det får rejsearrangøren til at indsætte flere fly til den danske ø.

Spies indsætter et ekstra fly og kommer til at have i alt 11 Airbus-fly fra Thomas Cook Airlines, der skal flyve fra Bornholm til ni charterdestinationer.

Det skriver Spies i en pressemeddelelse.

Ifølge flyselskabet havde de i 2012 omkring 750 gæster fra Bornholm Lufthavn. Sidste år var tallet steget til 2108 passagerer.

– Med baggrund i den varme sommer 2018, bliver Bornholms Lufthavn nok en af de meget få nordeuropæiske lufthavn med øget chartertrafik i 2019. Lige nu har vi solgt halvdelen af vores 2018-rejser – i april og maj ligger bookingprocenten på hele 80, fortæller Carlos Cebrian.

Udover at indsætte et ekstra fly til lufthavnen har de også annonceret nye destinationer for ruteprogrammet. I 2019 vil det blandt andet være muligt at flyve med Spies til Gran Canaria.

– Det blev Gran Canaria. Dermed opfylder vi et udtalt ønske om at få direkte flyvninger til De kanariske Øer uden stop undervejs. Ønsket kan vi opfylde med nye Airbus 321-fly med længere rækkevidde end tilsvarende fly, siger Spies’ produktchef, Carlos Cebrian.

Carlos Cebrian fremhæver selv Spies’ hotel Altamar og deres koncepthoteller Sunwing, Sunprime og Ocean Beach Club. 

Derudover flyver de nu også til Tyrkiet med rejsemål som Alanya, Belek og Side.
 Efter et par års pause, kommer den græske ø Kos også på programmet, hvor Spies har koncepthotellerne Casa Cook Kos og Sunprime Pearl Beach og all inclusive-hotellet Kipriotis Village.

Share.

About Author

Comments are closed.