Rejsekoncern tjener millioner på unikke rejser

0

Det danske rejseselskabet Sunway Group tjener millioner på at sælge specialiserede rejser til skandinaver.

Sunway Group er kendt for at sælge unikke rejser med fokus på kultur og aktivitet. Det har gavnet koncernen med rejseselskaberne Ruby Rejser, Seatravel og Travelnorth.

Selskaberne har hver specialiseret sig i en særlig niche inden for rejser, som bådferie og aktive fællesrejser, som er blevet populære de seneste år. Det fortæller Mads Bygballe Christensen, direktør og ejer i Sunway Group til Finans:

– De aktive rejser er meget populære. Det mærker vi både i vores omsætning og i efterspørgslen på produkterne. Samtidig har vi formået at øge top- og bundlinjen. Vi kan mærke, at det begynder at give pote, at vi for tre år siden samlede vores forskellige virksomheder under en koncern, siger Mads Bygballe Christensen.

Ifølge regnskabet, som Finans har udgivet, har det lykkedes Sunway Group at få et overskud på 7,2 mio. kr. efter skat i året 2017/2018. Det skyldes ifølge Mad Bygballe Christensen, at flere rejsende går op i planlagte rejser med specielle oplevelser gennem deres bookingportal:

-Internettet er godt, men det er også uoverskueligt for mange kunder. Der er så mange muligheder, og der giver vores medarbejderes viden og erfaring en sikkerhed for de rejsende. De ved, at vores rejser er i orden og vil gerne have den service, vi tilbyder,« siger han og understreger, at rejserne som regel ikke er dyrere, fordi koncernen drager fordele ved at booke større mængder rejser.

Bookingsystemet, som de har arbejdet på de seneste fire år, ser direktøren en stor omsætning i. Også i det kommende år forventer han, at omsætningen vil stige mellem 5 og 10 procent med en stigning på 15-20 procent på bundlinjen.

Ifølge Finans havde Sunway Group et rekordår i 2018, hvor de arrangerede omkring 23.000 rejser og omsatte for 130 mio. kr.

Share.

About Author

Comments are closed.