Skileje og liftkort er blevet dyre i flere lande

0

Populære skidestinationer som Norge, Østrig og Schweiz er blevet dyrere at stå på ski i, viser nye tal fra Spar Nord. Det skriver Finans.

De næste uger vil være højsæsonen for skiferier for danskerne. Men det er blevet dyrere at stå på ski i flere at danskernes foretrukne feriedestinationer.

Tallene fra Spar Nord viser, at Norge og Østrig er blevet dyrere at leje ski, købe liftkort og handle lokalt i forhold til 2018.

– På trods af at den norske krones værdi er svækket overfor den danske krones, så gør landets højere inflation Norge til en dyrere fornøjelse end sidste år, siger Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord til Finans.

Schweiz er det land, som har den største prisstigning ifølge Jens Nyholm:

– Schweiz er med en ændring på hele fem procent i forhold til sidste år den skidestination med den største prisstigning på trods af et inflationsniveau, der ligner det danske, siger Jens Nyholm.

Årsagens til stigningen i Schweiz skyldes den styrkede schweiziske valuta, som er steget med 4,9 procent over for den danske krone i 2018. Modsat er det gået i Sverige, hvor kursen er svækket, som har gjort det 2,8 procent billigere at tage på skiferie i Sverige. Det har gjort Sverige til en særlig populær destination for skiferier i år.

For hoteller og restauranter er der omkring 30 procent lavere priser i Italien og Østrig i forhold Danmark. Modsat er det i Norge, hvor det er ni procent dyrere, skriver Finans.

Share.

About Author

Comments are closed.