Dubai Tourism i fælles kampagne med chartergigant

0

Den nationale turistorganisation i Dubai sulter efter flere turister og lancerer nordisk fremstød med chartergiganten TUI.

Turistorganisationen Dubai Tourism hungrer efter endnu flere gæster til at fylde det konstant voksende udbud af hotelværelser i den mellemøstlige storby. Og i et forsøg på at trække flere nordiske turister til emiratet lancerer man derfor nu en ny kampagne i samarbejde med chartergiganten TUI.

Selve indholdet af kampagnen er beskedent, der er tale om én præmie på en betalt ferie for en familie på op til fire personer. For at vinde præmien skal deltagerne besøge en hjemmeside, hvor de booker deres drømmerejse.

Hjemmesiden antyder, at den heldige vinder, vinder den ønskede rejse, som dog ikke kan bookes i højsæsonen, men i perioden maj til september.

Dubai Tourism gør i konkurrencebetingelserne opmærksom på, at vinderen er skattepligtig af en eventuel præmie, og lover i de samme konkurrencebetingelser, at man får bekræftelse på såvel deltagelse som hvorvidt man har vundet eller ej. Konkurrencen løber frem til 2. februar 2020.

 

Share.

About Author

Comments are closed.