671 millioner turister i første halvdel af 2019

0

Verdens turisme er steget med lidt over fire procent, men indikationer på fald i verdensøkonomien og Brexit kan påvirke den fremtidige turisme negativt, advarer en ny rapport.

Antallet af besøgende fra udlandet i verdenslandene var 671 millioner under første halvdel af 2019 – en stigning på 30 millioner og lidt over 4 procent i forhold til samme periode sidste år. Det viser en ny rapport fra den Madridbaserede FN-organisation for international turisme.

Stigningen i turismen er drevet af “en stærk økonomi, prisværdige flyrejser, udvidede flyforbindelser og visumlempelser”, oplyser rapporten. Den største vækst er i Mellemøsten med otte procent.

Men trods væksten lufter organisationen frygt for fremtiden. Usikkerheden omkring Brexit, indikationer på faldende vækst i verdensøkonomien og spændinger i verdenshandelen er begyndt at tynge både rejseforholdene for både virksomheder og privatpersoner.

Share.

About Author

Comments are closed.