Spies-ejer jagter milliarder for at overleve

0

Spies-ejeren Thomas Cook har brug for flere penge for at redde virksomheden, skriver Bloomberg. Bag kulisserne er der en kamp mellem selskabets forskellige ejere.

Thomas Cook mangler mindst 150 millioner pund – ca. 1,2 milliarder kroner – for at redde virksomheden. Den kinesisk koncern Fosun og den europæiske investeringsfond Triton kæmper, ifølge det norske medie E24, om at overtage centrale dele af “chartergiganten”.

Summen kommer i tillæg til redningspakken på 750 millioner pund, der allerede er annonceret af Fosun. Thomas Cook forhandler både med obligationsejere, banker og den kinesiske storaktionær. Ifølge E24 kan den endelige løsning også omfatte flere aktører, såsom den private investeringsfond Triton.

De nordiske aktiviteter med flyselskaber og rejsebureauer er i dag tæt integreret. Mens Triton ønsker at overtage hele den del af forretningen, bliver Fosun sandsynligvis nødt til at adskille det nordiske flyselskab for at sikre sig de nordiske rejsebureauer.

En kilde, med viden om processen, fortæller til E24, at både Fosun og Triton stadig er aktive i forhandlingerne og arbejder på deres bud til Thomas Cook. Det er således stadig uklart, hvem der ender med at eje Thomas Cook i de nordiske lande, og om virksomheden vil overleve som en integreret del, eller om den vil blive splittet.

Thomas Cooks aktiekurs på London Stock Exchange er faldet med ca. 82 procent i løbet af året.

Thomas Cook har 21.000 ansatte og 200 hoteller under sit eget brand og har cirka 22 millioner kunder årligt. Den samlede gæld i virksomheden er omkring 15 milliarder kroner.

 

Share.

About Author

Comments are closed.