BCD Travel offentliggør ny generation af mobilapp

0

Erhvervsrejsebureauet BCD Travel oplyser, at de har udviklet en ny version af deres TripSource-app.

BCD Travel offentliggør i juli en ny version af deres mobilapp, TripSource, der har over en million brugere verden over. BCD Travel har oprindeligt bygget TripSource helt fra bunden, og den opdaterede TripSource-app giver de rejsende mulighed for at bestille og håndtere alle aspekter af forretningsrejsen fra deres mobil.

– Danske forretningsrejsende ønsker en rejse, der er så enkel og gnidningsfri som muligt samt et fuldt overblik over rejsen, også når der skal foretages ændringer undervejs, siger Thomas Friis Rasmussen, Director Client Management Nordic, BCD Travel.

– Det er meget vigtigt for danske virksomheder, at deres rejsende føler sig trygge på rejsen ikke mindst med øjeblikkelige meddelelser og opdateringer, hvis der opstår noget uforudset, og det kan TripSource hjælpe med til, siger han.

Yannis Karmis, der er SVP Product Planning and Development i BCD Travel, fortæller, at formålet med den nye app er at holde sig ajour med den teknologiske udvikling:

– Med over en million rejsende, der allerede bruger TripSource, var målet at genopfinde app-oplevelsen. Dette for at sikre en endnu bedre funktionalitet i en stadigt foranderlig industri og branche, samtidig med at den prisbelønnede brugeroplevelse bibeholdes, siger hun.

BCD Travel har fået assistance fra et førende design- og brugervenlighedsfirma til at skabe appen. Efter flere måneders research, design og udvikling er den nye app blevet testet af udvalgte rejsende, der har givet appen meget god feedback, oplyser rejsebureauet.

– Vores engagement i at give en god oplevelse for den rejsende gennemsyrer alle aspekter af denne service, som vi har investeret meget i. TripSource tilbyder en personlig booking- og serviceoplevelse, der også hjælper med til at øge loyaliteten overfor BCD Travel, siger Will Pinnell, VP Product Planning and Development.

TripSource-appens nye opdatering har blandt andet selvbetjeningsfunktioner, der gør det muligt for rejsende at selvbestille, annullere en tur og gemme kvitteringer. Derudover har den pre-trip planlægning og booking, forbedret design og navigation.

Den re-designede version af TripSource vil være tilgængelig i løbet af ​​juli 2019 i over 113 lande og på 5 sprog.

Share.

About Author

Comments are closed.