Scandlines glæder sig over stop af Femern-projekt

0

Scandlines anklagede EU for unødvendig stor statsstøtte til Femern-forbindelsen. Nu har EU sat støtten til projektet på standby, og forsinkelsen af dommen har givet millioner til rederiet.

Scandlines og Stena Lines klagede over statstøtten til at bygge en tunnel mellem Lolland og den tyske ø Fehmarn. Nu kommer EU med en dom, som sætter en stopper for støtten.

Den nye dom betyder, at Femern-projektet ikke kan optage yderligere lån med statsgaranti. Dommen glæder Scandlines’ administrerende direktør, Søren Poulsgaard Jensen. Det fortæller han i en pressemeddelelse:
– Vi er tilfredse med EU-Domstolens afgørelse. Godkendelsen af statsstøttemodellen er nu annulleret, og Femern-projektet dermed stoppet, siger Søren Poulsgaard Jensen.

Scandlines har brugt over tre år på dommen fra EU-kommissionens side. Danmarks transportminister, Ole Birk Olesen, har under sagen anklaget Scandlines for at være imod tunnelen, så rederiet kan få monopol på den færgefart, som de har på ruten mellem Rødby og Puttgarden, der er Scandlines vigtigste rute. Men det afviser Søren Poulsgaard Jensen.

Ifølge 3i Group, som Scandlines opererer for, viste rederiet i et regnskab fra 2016, at værdien af Scandlines steg til omkring 1,2 milliarder kroner, som blandt andet skyldes forsinkelsen af Femern-projektet.

Share.

About Author

Comments are closed.