Scandic sælger hotel i Sverige

0

Hotelfirmaet Scandic sælger Scandic Hasselbacken i Stockholm for 230 mio. SEK. på en gældfri basis. Aftalen forventes at give en kapitalgevinst på ca. 180 mio. svenske kroner. Det svarer til ca. 128 mio. kr.

Ejerskabet af Hasselbackens hotel i Stockholm vil blive flyttet fra Scandic Hotels til Pop House, hvor Conni Jonsson og Björn Ulvaeus bliver hovedejere .

Hasselbacken er en institution og en del af svensk hotel- og restauranthistorie. Med sine festsaler i et unikt miljø, restaurant, bar, konferencelokaler og hoteller med lidt over 100 værelser, vil det være et godt supplement til Pop House. Det vurderer Scandic Hotels nye administrerende direktør, Jens Mathiesen:

– Scandic Hasselbacken har en unik beliggenhed nær de nye ejers øvrige operationer, og vi overdrager operationen med en stærk overbevisning om, at hotellet vil spille en vigtig rolle i deres koncept, siger Jens Mathiesen.

Pop House Sweden ejer derudover ABBA Museet, Pop House Hotel og et Cirkus. Koncernen blev grundlagt i 2014. Med overtagelsen af Hasselbacken skaber Pop House betingelserne for at realisere sin vision om at blive et stor destination for underholdning og rejser.

Scandic Hasselbacken bidrog i 2018 med en nettoomsætning på 90 mio. SEK. og 10,5 mio. SEK. til hotelvirksomhedens driftsresultat.

Share.

About Author

Comments are closed.