Legolands nye forlystelsespark flytter ind på hotellet

0

Legoland åbner op for en ny verden af overnatningsmuligheder, når seks helt nye værelser, tematiseret efter Lego Movie-filmene, åbner til marts.

Legolands seks nye hotelværelser kommer til at følge forlystelsesparkens nye lands tema – nemlig Lego Movie World. De nye værelser åbner til marts og skal indbyde til leg og kreativitet med Lego Movie-universets mange karakterer, skriver Legoland i en pressemeddelelse.

– Med de seks nye værelser fuldender vi Lego Movie World oplevelsen. Udover at man kan opleve de tre nye forlystelser og et helt nyt land i parken, så kan børn og deres forældre bruge endnu mere tid sammen med heltene fra Lego Movie filmene i nogle rigtige sjove rammer.

– Og ligesom i vores nye land kommer der fuld knald på farverne, så man virkelig føler, at man træder ind i universet fra filmene, siger Christian Woller, direktør i Legoland.

Nyt land og tre nye forlystelser
Udover nye hotelværelser kommer forlystelsesparken også til at åbne det nye Lego Movie World med tre nye forlystelser, og hotelværelserne kommer til at matche det “nye land” i forlystelsesparken.

– Vi glæder os virkeligt meget til at åbne portene til Lego Movie World. Det bliver uden tvivl et af de mest spændende områder i Legoland med fuld fart på tematiseringen og tre nye forlystelser, som rammer flere aldersgrupper, siger Christian Woller.

Alt åbner den 28. marts og bliver den største investering i Legoland parken til dato.

Share.

About Author

Comments are closed.