Flere bilmærker samarbejder med luksushoteller

0

Store luksuriøse bilmærker er blevet populært blandt hoteller for at give gæster muligheden for at køre i lækre biler på blandt andet road trips.

Ifølge mediet skift.com bliver samarbejder mellem hoteller og bilfirmaer mere populært i hotelbranchen.

Mercedes har et samarbejde med Four Seasons Whistler, som startede for 10 år siden. Det skyldes blandt andet, at Mercedes’ SUV’er passer godt til bjergene, hvor passagerer kan have skiudstyret med.

– For at skille sig ud i mængde må luksus-brands søge eksklusivitet og relevans. De bør fokusere på partnerskabsaftaler med virksomheder med lignende kundegrupper men andre funktioner for at skabe unikke oplevelser. Et plus et giver tre, hvis det udføres korrekt, skriver trendsiden WGSN.

Derudover er det også muligt, at låne en Mercedes til road trips eller andet på Four Seasons Whistlers hoteller.

Waldorf Astoria Hotels & Resorts har i december annonceret et fireårigt samarbejde med Aston Martin Lagonda. Derudover har Montage International også et samarbejde med Cadillac til transport af gæsterne og for at give gæsterne mulighed for selv at køre i Cadillacs nyeste biler.

Den nye tendens mellem de luksuriøse bilmærker og hotelvirksomhederne er en stigende tendens i markedet. Ifølge WGSN vil 78 procent af de luksuriøse mærker have et samarbejde i 2020.

Share.

About Author

Comments are closed.