Danske Green Key indgår samarbejde med Wyndham Hotels & Resorts

0

Miljømærkningen Green Key har indgået et samarbejde med verdens største hotelfranchisevirksomhed om indsatsen på bæredygtighed i Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika.

Green Key, der har hovedkvarter i København, og Wyndham Hotels & Resorts har indgået et nyt samarbejde, der skal hjælpe Wyndhams hoteller med at forbedre deres bæredygtighed og miljømæssig indsats.

Samarbejdet skal støtte Wyndham Hotels & Resorts bæredygtighedsindsats i Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika (EMEA-regionen). Det indeholder initiativer til at bevare naturressourcer og løsninger mod klimaændringerne. På hotellerne vil det blandt andet betyde genbrugsprogrammer til linned og håndklæder, energieffektiv belysning, genanvendelse og vandbeskyttelse.

– Vi er meget stolte over at være en officiel samarbejdspartner for Wyndham Hotels & Resorts. Virksomhedens forpligtelse til bæredygtighed matcher stærkt Green Keys ekspertise, og vi ser frem til at støtte dets brede udvalg af hoteller i EMEA med henblik på at videreudvikle deres indsats, siger Finn Bolding Thomsen, Green Key International Director.

Ifølge en pressemeddelelse fra Green Key vil Wyndham-hotellerne i regionen arbejde tæt sammen med Green Key om at tilslutte sig miljømærkets 3.100 tildelte virksomheder i næsten 60 lande over hele verden.

Edwin Broers, vicepræsident Central Operations Wyndham Hotels & Resorts EMEA, tilføjede:

– Bæredygtighed og miljøpræstationer er afgørende for Wyndham Hotels & Resorts, og vi er forpligtet til at give vores gæster ophold, der er socialt, etisk og miljømæssige ansvarlige. Mange af vores hoteller i hele EMEA-regionen er involveret i en bred vifte af bæredygtighedsinitiativer, og vi ser frem til at fortsætte dette arbejde i samarbejde med Green Key.

Wyndham har 20 brands i 80 lande og over 9,000 hoteller.

Share.

About Author

Comments are closed.