Apollos hotelkoncept skifter navn

0

Rejsearrangøren Apollo skifter navn på deres hotelkoncept Apollo Mondo Enjoy, der har fokus på den lokale og autentiske hoteloplevelse. Hotelkonceptet bliver nu Apollos største koncept.

Hotelkonceptet Apollo Mondo Enjoy skifter nu navn til Apollo Mondo Local. Hotelkonceptet, for rejsende med hang til ekstra lokale og autentiske oplevelser, forbliver dog det samme med fokus på lokal forankring.

Det nye navn skal afspejle, hvad det er, man køber, når man bestiller en rejse, fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

– Nærhed og den lokale forankring har altid været en vigtig del af vores DNA. For os er det essentielt, at man kan føle, lugte og smage, hvor man er henne i verden, når man rejser med os. Det er ekstra udtalt i Apollo Mondo Local konceptet, som har fået sit navn, fordi vi vil understrege det ægte og den lokale kobling, fortæller Glenn Bisgaard.

Apollo Mondo Local bliver samtidigt Apollos største hotelkoncept med i alt 27 hoteller rundt omkring i verden.

Share.

About Author

Comments are closed.