Annons:

Primera-konkurs sænker overskud i Billund Lufthavn

Overskuddet for Billund Lufthavn blev ikke lige så stort som forventet. Nu investerer lufthavnen et trecifret millionbeløb, der skal sikre kapacitet for fremtiden.

Billund Lufthavn afslutter 2018 med et overskud på 61,1 mio. kr. og en omsætning på 828,7 mio. kr. Det er en stigning på 7,2 procent i forhold til 2017.

Det skriver Billund Lufthavn i en pressemeddelelse.

Lufthavnsdirektøren Jan Hessellund fortæller, at overskuddet er blevet påvirket af Primera Air, der gik konkurs i oktober:

– Resultatet er som forventet, selv om overskuddet er lidt mindre end budgetteret, siger administrerende direktør Jan Hessellund.

Med hele 3,5 mio. passagerer i 2018 ser direktøren en fortsat vækst med opstart af 14 nye ruter i 2019:

– Billund Lufthavn har i en lang årrække oplevet uafbrudt vækst i passagertallet, og intet tyder på, at det stagnerer, siger Jan Hessellund.

Han planlægger at investere for 162,1 mio. kr. på blandt andet at fordoble passagertallet til 7 mio. passagerer om året. Til efteråret tilbygger de passagerterminalen og udvider og moderniserer ankomsthallen med blandt andet større bagagebånd.

I deres King Amlet Lounge vil indretningen få et ansigtsløft med ny indretning og 50 procent flere siddepladser. Billund Lufthavn har et mål om at være CO2-neutrale i 2020.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.