Annons:

Norwegian med store billetnedskæringer i 2020

Norwegians strategi fra vækst til lønsomhed forsætter i 2020, og det vil fortsat gå ud over antallet af salg af billetter, der dykker med op til 15 procent i året.

Norwegian fortsætter nedskæringerne og vil i 2020 sælge markant færre flybilletter. Som et led i flyselskabets plan vil de sænke antallet af billetter til salg med 13-15 procent i år.

Det oplyser Norwegian i deres årsregnskab, skriver Ritzau.

De oplyser ikke, hvilke ruter eller destinationer, som nedskæringerne går ud over.

Nedskæringerne er en del af det spareprogram fra vækst til lønsomhed, som Norwegian har haft de seneste år.

Ifølge Ritzau hænger de færre antal af billetter også sammen med flyveforbuddet af Boeing 737 MAX-flymodellen. Norwegian fremviste et samlet underskud på 1,2 milliarder kroner i 2019.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.