Giganter går sammen om bestillinger gennem NDC

0

American Airlines, American Express Global Business Travel og Amadeus lancerer bookinger gennem NDC.

De tre selskaber er gået sammen om at tilbyde bestillinger af American Airlines’ NDC-baseret indhold hos American Express Global Business Travel ved hjælp af Amadeus nye grænseflade Travel API.

Samarbejdet betyder, at de tre aktører kan levere hele arbejdsprocessen med NDC-produceret indhold for American Airlines og demonstrere vigtigheden og værdien af industriens standarder, så rejsebureauerne kan søge og håndtere NDC-bookinger på samme niveau, som i dagens system.

– Hos American Airlines ønsker vi at tilbyde vores kunder en oplevelse, der er unik for både os og dem, og det kan vi nu gøre takket være NDC, siger Alison Taylor, Senior Vice President Global Sales & Distribution hos American Airlines.

– Dagens milepæl er endnu et vigtigt skridt på vej til at gøre NDC-aktiveret indhold bredt tilgængeligt for virksomheder, der anvender Amadeus’ platform, afslutter hun.

Share.

About Author

Comments are closed.