EU godkender Virgin Atlantics overtagelse af Flybe

0

Det nye konsortium bestående af Virgin Atlantic, Stobart Aviation og Cyrus er blevet godkendt til at overtage flyselskabet Flybe. De må dog give slip på fem slots i Amsterdam Schiphol og tre slots i Paris Charles de Gaulle.

EU-kommissionen har godkendt, at det britiske flyselskab Flybe bliver overtaget af Connect Airways, som er et konsortium af Virgin Atlantic, Stobart Aviation og Cyrus.

Kommissionen undersøgte opkøbets virkning på markedet for passagerer fra britiske lufthavne til andre europæiske lufthavne. Kommissionens undersøgelser viste, at opkøbet af Flybe vil føre til monopol på to direkte europæiske ruter – ruterne Birmingham-Amsterdam og Birmingham-Paris.

Det skriver EU-kommissionen i en pressemeddelelse.

Situationen skyldes, at kommissionen i februar måned godkendte, at Air France-KLM overtog 31 procent af Virgin Atlantic, hvilket giver Air France-KLM indirekte kontrol over Flybe gennem sin andel i Virgin Atlantic.

Det betyder, at konkurrenter får svært ved at få adgang til de to flyruter, da både Amsterdam Schiphol Lufthavn og Paris Charles de Gaulle Lufthavn er meget overbelastede lufthavne.

Derfor har Connect Airways besluttet, at de udgiver fem daglige slots i Amsterdam Schiphol og tre daglige slots i Paris Charles de Gaulle. Disse slots vil blive frigivet til konkurrenter, der ønsker at flyve mellem Birmingham-Amsterdam og Birmingham-Paris.

Opkøbet betyder, at Flybe fremover kommer til at operere under Virgin Atlantics navn.

Share.

About Author

Comments are closed.