Bomber fundet i Heathrow, London City Airport og på Subway-station

0

Årvågne passagerer varskoede politiet, hvis specialenheder fandt pakker med sprængstof tre steder.

Specialenheden i britisk Politis antiterrorkorps fandt pakker i omtrentlig A4 størrelse, der indeholdt både sprængstof og detonatorer i går tirsdag. Myndighederne betragter de tre fund som forbundne, og har endnu ingen sikker viden om, hvem gerningsmanden eller -mændene er. Men man konstaterer, at mindst den ene af de tre fundne pakker med sprængstof havde irske frimærker på.

Den første pakke blev opdaget tirsdag morgen kl. ca. 10 i et kontorområde i Heathrow lufthavnen. Denne pakke blev åbnet af kontorpersonalet, og i den forbindelse eksploderede detonatoren, og brændte en del af det papir, selve bomben var pakket ind i. Men heldige omstændigheder gjorde, at selve bomben ikke detonerede, og ingen kom til skade.

To timer senere blev Politiet tilkaldt fordi postarbejdere havde fundet en ”mistænkelig pakke” på Waterloo undergrundsstation. Denne pakke blev ikke forsøgt åbnet, og en bombeenhed blev tilkaldt.
På samme tid blev Politiet kaldt til administrationskontorerne i City Aviation House, der ligger ved London City Airport. Også her undgik man at åbne den mistænkelige pakke.

Myndighederne i hele England bad i går befolkningen være ekstra opmærksomme på ”mistænkelige forhold”, herunder pakker og tasker, der er efterladt.

Share.

About Author

Comments are closed.