Det grønne tech- og mobilitetsselskab Viggo, som udelukkende kører i elbiler, kan fra den 14. til den 19. juni bookes via selskabets app på Bornholm under årets Folkemøde.
“Det gør vi for at sætte mere fokus på den grønne omstilling. Vi vil gerne give Folkemødets deltagere mulighed for at blive transporteret rundt på en grøn måde. Og så er det selvfølgelig også vigtigt for os at vise deltagerne og især politikerne, hvad Viggo er, og at det er muligt at drive en grøn transportvirksomhed” fortæller CEO i Viggo, Kenneth Herschel.
Kenneth Herschel kommer med et klart mål til årets Folkemøde: At lægge pres på det politiske system.
“Jeg vil gerne være fortaler for den grønne omstilling og bæredygtighed inden for mobilitet og fortælle om, at det er vigtigt, vi prioriterer bedre infrastruktur omkring elbiler.”