Annons:

Vi vil væk fra bekymringer og have flere eventyr på ferien

Krydstogtselskabet Norwegian Cruise Line (NCL) zoomer i en ny analyse ind på danskernes feriemønstre. Det sidste år med inflation og krig i Ukraine har gjort hverdagen mere grå for 71%, og for 78% hjælper rejser med at slippe bekymringerne.

En dugfrisk undersøgelse, som analyseinstituttet OnePoll har foretaget for krydstogtselskabet Norwegian Cruise Line (NCL), ser nærmere på danskernes rejselyst- og vaner. 71% er enige i, at inflationen og krigen i Ukraine har gjort hverdagen mere grå; og 62% svarer, at den grå hverdag påvirker den måde, man holder ferie på.

Næsten halvdelen af danskerne er blevet mere eventyrlystne. 48% har søgt mere adventure og flere ekstraordinære oplevelser på ferien det sidste år. Den mere grå hverdag har også fået 22% til at søge mod mere eksotiske rejsemål end tidligere Danskernes stigende tendens til eventyr og unikke oplevelser kan NCL godt genkende:

”I første halvdel af 2023 har vi set en øget efterspørgsel fra danskerne på de lange og mere ekstraordinære krydstogter, hvor de kan besøge flere unikke og utraditionelle rejsemål på samme ferie. Generelt er lysten til fjerne kyster stor, og vi udvider derfor vores rejser til Antarktis, Sydamerika, Afrika, Asien, Mellemøsten, Australien og New Zealand med 37%. Porteføljen af det, vi kalder ”Extraordinary Journeys”, udvides med 15%. Her får gæsterne ekstra havnerige ruter, autenticitet og mere tid til eventyr på destinationerne,” siger Kevin Bubolz, der er Managing Director Continental Europe, Israel, Middle East & Africa for NCL.

At hverdagen er blevet mere grå, har desuden fået 27% af danskerne til at rejse oftere det sidste år. En stor gruppe på 26% vil dog hellere spare op til én større rejse end tage på flere små ferier på et år.

Danskerne bruger flere dage af ferien på at stresse af og finde ro 

Analysen afslører desuden, at 78% af danskere vurderer, at en ferie hjælper dem med at slippe væk fra hverdagen og glemme bekymringerne. Alligevel tager det i gennemsnit 4 – 5 dage før vi har sluppet hverdagens stress og jag, fundet roen og kommet ned i det rette feriegear. Kun 7% af os kan nøjes med en enkel dag. For 11% tager det to feriedage. 17% bruger en hel uge, og 15% af os bruger mere end 7 dage.

Til spørgsmålet om hvad, der hjælper os til at slappe bedst af på ferien, svarer flest danskere familietid og godt selskab. 38% svarer havudsigt. At tilbringe tid i naturen, se solnedgang, svømme og opleve nye destinationer ligger også højt på listen over afstressende feriefaktorer.

”At rejse ud i verden og få nye oplevelser er et berigende afbræk fra hverdagen. Vores moderne skibe har aktiviteter for enhver smag. Alt fra afstressende yoga- og spa-dage til adrenalinfremkaldende ture på vores elektriske gokartbaner til den hurtigste fritfaldsrutsjebane til søs. Alle aktiviteter, ud over vores flotte Broadway- og West End shows, har havudsigt, så langt øjet rækker,” siger Kevin Bubolz, der glæder sig over, at havudsigt og solnedgange er med til at afstresse danskerne.

Sådan kommer danskerne bedst ned i gear på ferien TOP 10:

  1. Familietid
  2. Godt selskab
  3. Havudsigt
  4. Tilbringe tid i naturen
  5. Holde fri fra arbejde
  6. Se solnedgang
  7. Opleve nye kulturer
  8. Udforske nye rejsemål
  9. En svømmetur
  10. Shopping

FAKTA fra Norwegian Cruise Lines rejseundersøgelse

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet OnePoll for Norwegian Cruise Line. Der er i alt gennemført 2000 CAWI-interview med danske mænd og kvinder i alderen 18- 65+ år, i perioden 30. maj – 8. juni 2023.

  •  71% af danskerne mener, at det sidste år med inflation og krig i Ukraine har gjort hverdagen mere grå 
  • At rejse hjælper med at slippe bekymringerne mener 78% af danskerne 
  • Den mere grå hverdag har påvirket måden, 62% af danskerne holder ferie på:
    • 27% rejser oftere for at komme væk fra hverdagen
    • 26% sparer op til én større rejse i stedet for at holde flere mindre ferier
    • 23% rejser sjældnere, men søger flere eventyr og flere ”bucketlist-destinationer” på ferien.
    • 22% vil til mere eksotiske rejsemål.
    • 20% har lyst til at rejse længere væk end normalt.
    • 20% booker rejser mere spontant og tættere på afrejse dag end tidligere.
  • 48% af danskerne har søgt mere adventure og ekstraordinære oplevelser på ferien det sidste år. 11% har søgt færre eventyr. 
  • Sådan er danskerne blevet mere eventyrlystne på ferien:
    • 43% har været mere åbne over for nye oplevelser.
    • 35% har tilbragt tid uden for sin komfortzone på ferien.
    • 32% har prøvet nye retter og/eller nye lokalekøkkener
    • 30% har rejst til destinationer, de normalt ikke ville have besøgt.
    • 30% har testet en ny ferieform
    • 30% er generelt blevet mere spontane.
  •  I gennemsnit tager det danskerne 4 – 5 dage, inden de er afstressede og nede i gear:
    • For 6% tager det mindre end en dag på ferien, før de føler sig afslappede.
    • 7% bruger en dag.
    • 11% bruger to dage.
    • 17% bruger tre til fire dage.
    • 13% bruger fem til seks dage.
    • 17% bruger en uge.
    • 15 % bruger mere end en uge.
    • 10% er afslappede fra det øjeblik ferien starter
    • 1% svarer, at de aldrig er afslappede på ferien.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.