Annons:

Undersøgelse: Her planlægger mange danskere at holde sommerferie

Mange planlægger at rejse i årets sommerferie. Grækenland og Spanien er favorit-destinationer, det viser en ny undersøgelse fra Europæiske ERV.

Der er få uger til, at mange danskere holder en velfortjent sommerferie. Men hvor mange planlægger egentlig at rejse, og i så fald hvor går turen hen denne sommer? En ny undersøgelse fra Europæiske ERV viser, at hele 70 % af de adspurgte planlægger at rejse til sommer enten indenfor landets grænser eller til udlandet. Der er dog stadig 16 %, som endnu ikke har besluttet om, de skal rejse i deres sommerferie eller bliver hjemme.

Grækenland og Spanien er favoritter – mens USA får en femte plads
Mange som har planlagt deres sommerferie i år, vælger de klassiske feriedestinationer, Grækenland og Spanien. Undersøgelsen fra Europæiske ERV viser nemlig, at blandt de adspurgte i undersøgelsen er Grækenland favoritten, dog stærkt efterfulgt af Spanien. Italien sniger sig ind på en tredjeplads, mens Danmark får en fjerdeplads. Hvis vi ser udelukkende på hvilke udenlandske destinationer, som de adspurgte i undersøgelsen vælger, kommer USA ind på en femte plads.

– Europæiske destinationer er generelt populære rejsemål i sommerperioden. Både Grækenland og Spanien er destinationer, der tiltrækker danskere, som foretrækker mange solskinstimer, hyggelige strande og en afslappet atmosfære, siger Peter Steen Olsen, økonomidirektør og talsmand for Europæiske ERV.

Flest flyver til destinationen
Undersøgelsen fra Europæiske ERV viser, at blandt de adspurgte, er der mere end 70 %, der vælger tage flyet til årets sommerferie. Det er nok ikke helt overraskende, at flest vælger flyet til deres destination i sommerferien med tanke på, at Spanien og Grækenland var de mest populære destinationer. Dernæst planlægger flest af de adspurgte i undersøgelsen at køre i deres egen bil på sommerferie.

Liste over top-10 destinationer til sommerferien: 

  1. Grækenland
  2. Spanien
  3. Italien
  4. Danmark
  5. Tyskland
  6. USA
  7. Frankrig
  8. Tyrkiet
  9. Østrig
  10. Storbritannien

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført blandt 543 danskere, der modtager Europæiske ERV’s nyhedsbrev i starten af maj 2024.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.