Annons:

Udenrigstrafikken falder 20 procent i Aarhus Airport

Passagertallene i Aarhus Airport tager et forventet dyk i februar i forhold til samme måned i 2019.

Det samlede antal passagerer i Aarhus Airport viser i februar en samlet tilbagegang på 8,5 procent i sammenligning med samme måned sidste år.

Nedgangen i passagertallet skyldes især, at udenrigstrafikken samlet set er gået tilbage med 20 procent. Sunairs rute mellem Aarhus, og Göteborg er ikke længere aktiv, og easyJets rute til Berlin har været på standby i årets første måneder. Ruten starter op igen den 30. marts. Derudover flyver SAS’ rute til München på lavt blus, skriver lufthavnen i en pressemeddelelse.

Indenrigstrafikken har derimod været i fremgang på 5,6 procent. Også antallet af passagerer på charterflyvningerne fortsætter med at vise særdeles positive takter. Her kan lufthavnen i februar måned notere en fremgang på 21,2 procent. Væksten bæres fortsat af stor interesse for de lune vinterdestinationer, Madeira og Tenerife.

I 2020 kan østjyske rejsende se frem til åbningen af syv nye ruter fra Aarhus Airport. Det sker til destinationerne Zadar i Kroatien, Chania og Rhodos i Grækenland, Alicante i Spanien, Varna i Bulgarien, danske Bornholm og altså Berlin i Tyskland i slutningen af marts.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.