Ændringen sker i lyset af myndighedernes lempelse af de nationale COVID-19 restriktioner, og da der ikke længere er risiko for tvangsindlæggelse ved positiv test. Sundhedsvæsenet er dog under stort pres pga. udbredt samfundssmitte, og der kan fortsat forekomme uregelmæssige lokale restriktioner. De nuværende indrejserestriktioner er fortsat gældende men forventes justeret den 8. januar 2023, hvor karantænekravet erstattes med krav om negativ PCR-test 48 timer forud for afrejse til Kina. Det forventes at blive lettere at rejse til Kina for erhvervsrejsende, studerende og på familiebesøg, men der åbnes ikke i første omgang for turisme til Kina.
Læs mere på: Udenrigsministeriets rejsevejledning