Annons:

Verdens største flydende natklub åbner i Dubai

Det verdensberømte krydstogtskib, Queen Elizabeth 2 (QE2), er i dag et permanent flydende 5-stjernet hotel på havnen i Port Rashid Marina, og nu også hjemsted for verdens største flydende natklub: Float Dubai.

Placeret på øverste dæk på den historiske oceanliner, Queen Elizabeth II (QE2), er Float Dubai parat til at lave bølger i Dubais natteliv. Med underholdning i verdensklasse, en international line-up af DJ’s og artister samt topmoderne lydsystem vil Float Dubai holde stemningen i gang indtil de tidlige morgentimer.

Designet med en kapacitet til 1.000 mennesker, kan Float rumme flere besøgende, end skibets hotel kan, og det er verdens største flydende natklub. Til sammenligning har Oasis of the Seas, der sejler med op til 5.400 passagerer, kapacitet til færre end 200 mennesker i sin natklub.

Fra en gylden æra

QE2 der var i drift fra 1969 til 2008 bragte de rige og berømte, blandt dem Neil Diamond, Nelson Mandela, Elton John, Elizabeth Taylor og flere medlemmer af den kongelige familie, fra New York til Southampton og omvendt. Oceanlinere var tidligere en luksuriøs, og for nogle, mindre nervepirrende, måde at krydse Atlanterhavet på.

Fartøjet fungerede også som et troppeskib under Falklandskrigen i 1982, før det vendte tilbage til Cuard hvor det sejlede indtil 2008.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.