Kravene til flyrejsende bliver lettet samtidig med at indkøbscentre i nogle af Thailands mest berørte områder kan genåbne. Desuden vil Thailand inden den 1. december også overveje at tillade servering af alkohol på restauranter.
Thailand ivrig efter at genstarte turismen efter mere end halvandet års strenge restriktioner som følge af Covid-19 pandemien. Turisme er særdeles vigtig for Thailand og stod før pandemien for cirka 20% af Thailands jobs og BNP.
Er opmærksom på risiciene
Thailand forstår, at der en risiko forbundet med genåbningen. Skulle nye virusvarianter dukke op i de kommende måneder, er landets regering klar til at reagere med det samme.
”Jeg ved, at denne beslutning medfører en vis risiko. Det er næsten sikkert, at vi vil se en midlertidig stigning i alvorlige sager, når vi lemper på disse restriktioner, ” udtaler Thailands premierminister, Prayuth Chan-ocha. ”Vi bliver nødt til at følge situationen meget omhyggeligt og se hvordan vi kan inddæmme virussen, for jeg tror ikke, at de mange millioner mennesker, der er afhængige af indtægterne fra rejse- og underholdningssektoren, har råd til endnu en mistet ferie sæson. ”