Mere end 1 million mennesker, inklusive sikkerhedspersonale, sundhedspersonale og turistindustriens medarbejdere, vil blive givet tredje skud af Pfizer-vaccinen, sagde præsidentens kontor i en erklæring. Indtil videre er lidt over 60 % af landets 22 millioner mennesker fuldt vaccineret.
Sri Lanka er stærkt afhængig af international turisme og fjernede i slutningen af september visse Covid-19-restriktioner og tillod fuldt vaccinerede rejsende indrejse uden karantæne. Dog skal den rejsende kunne præsentere en negativ Covid test ved ankomst.
Indtægter fra turisme faldt fra 4,3 milliarder dollars i 2018 til blot 33 millioner dollars i de første otte måneder af i år. Turismeminister Prasanna Ranatunga siger, at der er stor interesse fra rejsende fra lande som Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, og at antallet af internationale flyvninger vil stige fra næste måned.
“Målet er at have en stærk vintersæson fra november til marts eller april næste år,” sagde han. Det anslås, at 400.000 mennesker er beskæftiget i turistindustrien i Sri Lanka.