TUI har annonceret, at de tilføjer tre nye ”upcoming stranddestinationer” til deres vinterprogram.
Eksotiske destinationer stiger i popularitet, og TUI udvider derfor deres vinterprogram med tre nye af slagsen: Da Nang i Vietnam, Doha i Qatar og Curacao i Caribien.
– Vi leder altid efter nye og interessante destinationer. De nordiske rejsende er nysgerrige og værdsætter autentiske oplevelser, når de rejser. Vi tror på, at disse destinationer er et godt match til det rejsemønster, vi ser dette efterår og denne vinter, siger Mikkel Hansen, pressechef for TUI Danmark.
Doha, som er en af destinationerne, ligger i ørkenlandet Qatar. Qatar afholder VM i fodbold i 2022, som medfører, at verden retter blikket mod Doha.