Annons:

TUI afslører nyt luksushotelbrand som en del af store 2024-udvidelsesplaner

TUI Group annoncerede torsdag nyheden om et nyt luksushotel på den tanzaniske ø Zanzibar. Det er en del af den store investering at udvide koncernens portefølje med cirka 150hoteller. Af: Linda Iliste

Mora Zanzibar vil tilbyde “afslappet, moderne luksus med meget personlig og fleksibel service”

Verdens største rejseoperatør TUI Group, som omfatter TUI Nordic, har for nylig erhvervet det femstjernede hotel ud for Tanzanias kyst inden for sin globale hotelfond.

Det bliver en del af Mora-brandet, som derfor fra foråret 2024 vil blive drevet under navnet The Mora Zanzibar.

I en pressemeddelelse kan det læses, at The Mora Zanzibar vil tilbyde “afslappet, moderne luksus med yderst personlig og fleksibel service”.

TUI mener endvidere, at brandet appellerer til en voksende gruppe af højindkomstforbrugere, som “investerer i oplevelser frem for varer”.

Mora er TUIs tolvte mærke. Det lanceres i forbindelse med den udvidelsesplan, koncernen offentliggjorde tidligere på året, hvor Tui Hotels & Resorts går fra 424 hoteller til 600.

I indeværende regnskabsår er der kommet i alt 41 nye hoteller til, drevet af blandt andet investeringspartnerskaber og franchiseaftaler.

Porteføljen omfatter allerede både globale mærker som TUI Blue, TUI Magic Life, Riu og Royalton samt regionale ditto i stil med Atlantica og Iberotel.


 

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.