Annons:

Travel 4 Companies viser flot årsregnskab

Rejsebureauet Travel 4 Companies (T4C) kommer ud af regnskabsåret med et tilfreds overskud på 187.000 kr.

Årsregnskabet for det mindre IATA-rejsebureau Travel 4 Companies viser en fremgang i 2018. En bruttoindtægt på 1,3 mio. kr. giver en stigning på lidt over 150.000 kr. i forhold til regnskabsåret 2017.

Travel 4 Companies skræddersyer rejser for erhvervslivet med et fokus på at bryde hverdagens rammer og give plads til nye oplevelser. Det skriver rejsebureauet i regnskabet.

Driftsresultatet stiger fra 62.000 kr. til 250.000, som ender med at give et samlet årsresultat før skat på i alt 240.000 kr. Det er en stigning fra resultatet på 47.000 kr. i 2017.

Erhvervsrejserne har givet gevinst for rejsebureauet, der stiger i egenkapital fra 1,5 mio. kr. i 2017 til knap 1,7 mio. kr. i årets løb. Samtidig har Travel 4 Companies betalt ud i de kortfristede gældsforpligtelser fra sidste års gæld på 3,3 mio. kr. til nu lige under 2 mio. kr. De har ingen langsigtede gældsforpligtelser.

Det danske rejsebureau skriver i regnskabet, at de tilbyder en app til deres kunder, som giver mulighed for at kommunikere med kunderne før, under og efter rejsen.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.