Ryanair Holding PLC annoncerede i går deres trafik i marts måned for deres to flyselskaber, Ryanair og Laudamotion, som viser en stigning i forhold til samme periode sidste år.
Trafikken for marts måned viser, at passagertallet for flyselskabet Ryanair er steget med 5 procent i forhold til marts i 2018. Det irske flyselskab går fra 10 mio. passagerer i marts 2018 til i år at have 10,5 mio. passagerer.
Deres andet flyselskab Laudamotion havde 0,4 mio. passagerer. Det giver sammenlagt 10,9 mio. passagerer for de to flyselskaber.
Der er ikke angivet noget passagertal for Laudamotion i marts sidste år, da Ryanairs køb af Laudamotion først blev bekræftet i august 2018.
Ryanair opererede omkring 60.000 flyvninger i marts måned.