Annons:

To hoteller i København kåret til skandinaviens bedste

Et af verdens største rejsemagasiner, Travel + Leisure, har kåret to københavnske hoteller som Skandinaviens bedste.

Et internationalt rejsemedie har kåret to hoteller i København som de bedste i hele Skandinavien, skriver Berlingske.

Det er Coco Hotel på Vesterbro og Hotel d’Angleterre, som scorer henholdsvis første- og andenpladsen i Travel + Leisures årlige læserundersøgelse, hvor 685.000 brugere har vurderet alverdens hoteller.

Brugerne har givet de skandinaviske hoteller en score baseret på fem kriterier: Faciliteter og værelser, lokation, service, mad og værdien af oplevelsen.

Coco Hotel fik en score på 93,45, mens d’Angleterre landede på 92,50.

Coco Hotel er ifølge det kendte medie ”indbegrebet af, hvad så mange mennesker godt kan lide ved København«.

Rejsemediet fremhæver, at værelserne har lyse og muntre farver, og at stemningen er ungdommelig uden at blive alt for »hip«. For eksempel har hotellet et bordtennisbord på femte sal.

Læs hele artiklen på berlingske.dk (kræver login)

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.