Reaktor 4 åbner nu for første gang for turisme, på trods af at der er flere hundrede tons radioaktivt brændstof tilbage i området, skriver svenske Expressen. “Tjernobyl har været en negativ del af Ukraines brand, det er tid til at ændre det nu,” siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til The Independent.
April 1986, atomkraftværket i Tjernobyl. En række uheldige omstændigheder førte til en kraftig eksplosion i reaktor 4, der øjeblikkeligt dræbte 28 mennesker og udsendte enorme mængder radioaktivt udslip.
Over 87.000 mennesker har besøgt Tjernobyl indtil videre i år, hovedsageligt på grund af HBO’s serie “Tjernobyl”. Men indtil videre har besøgene været begrænset til kraftværkets ydre og den forladte by Pripjat.
Men nu er den ukrainske regering klar til at åbne dørene til anlægget for offentligheden for første gang. De ønsker at gøre katastrofeområdet turistvenligt. Det vil betyde nye stier, forbedret mobildækning og ophævet forbud mod filmoptagelse og fotografering i området.
– Tjernobyl har været en negativ del af Ukraines brand, det er tid til at ændre det nu, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til The Independent.
For at forhindre overeksponering af stråling kan besøget kun tage et par minutter, og man skal have åndedrætsværn, hjelm og beskyttelsesbeklædning på for at gå ind til reaktoren.
Hvad man skal vide inden et besøg, er, at det anslås, at der stadig er op til 200 tons radioaktivt brændstof tilbage i anlægget.
– Tjernobyl er et unikt sted, hvor naturen er genfødt efter den enorme katastrofe, sagde præsidenten til The Independent.