Annons:

Timerekorden slået i Billund Lufthavn

Målet om at få flere gæster gennem lufthavnen end i 2022, er rykket tættere på med afsæt i resultatet for juli 2023. Juli skriver sig ind som den næstbedste måned i lufthavnens 59-årige historie.

Næsten en halv million gæster gik gennem Billund Lufthavn i juli. Samtidig bød juli på lufthavnens all-time travleste time. 6. juli passerede 2.538 gæster gennem terminalen på 60 minutter. Dermed viser de seneste års investeringer i blandt andet nye self-service bag-drop, smart security og udvidet ankomsthal at lufthavnen er rustet til yderligere vækst. Total benyttede 498.341 gæster Billund Lufthavn i juli.

Trafikken lever hermed op til målet for 2023. Samtidig lander mængden af luftfragt, for anden måned i træk, over det globale marked.

– Vi har haft færre sæder til rådighed på vores rutedestinationer i juli i år sammenlignet med juli 2022. Alligevel fastholder vi et højt niveau. På charterdelen var der i fjor en markant effekt af ophøret af rejserestriktioner, mens der i år et løft til chartertrafikken, som følge af det noget ustadige danske sommervejr. Samlet set har vi ikke mange tomme flysæder, og det er vi tilfredse med, ikke mindst på fly- og charterselskabers vegne. Det understreger, at vi har et stærkt miks af rute og charterdestinationer, som vores rejsende i Vestdanmark efterspørger, fortæller Adm. direktør, Jan Hessellund.

På rutedestinationerne bliver Finnairs direkte rute til Helsinki med fire ugentlige afgange i højsæsonen i 2024 udvidet til hele sommerhalvåret og med daglige afgange i juni, juli og august.

– På bagkant af en travl sommer er det rart at kunne gøre status. Der har været store rejsedage, hvor vi har haft meget travlt overalt i lufthavnen. Der har blandt andet været fin trafik i vores shopping- og spiseområder. Og der er vækst i antallet af online-handler. Det betyder at en stigende del af vores gæster benytter vores Shop & Collect tilbud. Generelt, bliver tilfredsheden med vores udbud og services bedømt flot af vores gæster. Her ligger vi tæt på 5 på en skala fra 0 til 5. Det er vi glade og taknemmelige for. Jeg tilskriver hele æren for det, til det dygtige og ihærdige arbejde som vores medarbejdere i alle dele af lufthavnen yder, sammenfatter Jan Hessellund.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.