Annons:

Svindelalarm på ferieø: Turister mistede 27.000 kroner

En stigende svindeltendens hærger i øjeblikket på den spanske ferieø Mallorca.

Der er tale om et svindelnummer, hvor falske hjemmesider, der til forveksling kunne ligne troværdige bookingsider som Booking.com eller Airbnb, lover lejligheder på den ombejlede ø i middelhavet.

Problemet er bare, at der ikke er nogen ledig lejlighed, og derfor kan turister blive godt og grundigt snydt, når de bestiller deres næste rejse.

Det fortæller Mallorca Daily Bulletin, der har talt med Arantxa Goenaga fra advokatfirmaet AF Legis.

»Det er sket i årevis, men antallet af ferieudlejningssvindel er stigende,« siger Arantxa Goenaga til mediet.

Et eksempel på hvor galt det kan gå, oplevede tyskeren Muriel Breier, da hun sammen med to andre rejsende bookede en luksuslejligheden i byen Palma Nova.

De betalte 3000 euro for lejligheden og 650 euro i depositum – der svarer til omkring 27.000 danske kroner i alt – men opdagede inden de rejste, at der var noget i gærde.

Problemet var bare, at pengene var trukket, og ‘udlejningsfirmaet’ stoppede pludselig med at svare.

»Det lignede et seriøst firma,« siger Muriel Breier til Mallorca Daily Bulletin og fortæller, at det lokale politi har oplyst, at »der er et meget lille håb for, at de får deres penge tilbage.«

Så hvis man gerne vil undgå at miste sine penge, er der måske ekstra god grund til at være opmærksom, hvis man har planer om at rejse ned til den spanske ferieø.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.