Annons:

Sun-Air leverer 41 år med overskud

Sun-Air, der har base i Billund, har for 41. år i træk leveret overskud i en hård flybranche.

I en flybranche med stor konkurrence har nicheselskabet Sun-Air formået at levere overskud endnu en gang. I det seneste regnskabsår viste selskabet et overskud på 5,2 mio. kr. efter skat ifølge Finans.

Det giver næsten en fordobling i forhold til året før, hvor indtjeningen var på 2,9 mio. kroner.

– Vores regnskab er acceptabelt forholdene i branchen taget i betragtning. Sidste år havde vi eksempelvis ekstra udgifter til brændstof på 5 mio. kr., mens udgifterne til køb af CO2-kvoter steg med 4 mio. kr., siger Kristoffer Sundberg, adm. direktør i Sun-Air ifølge Finans.

Sun-Air har accepteret dets position i det danske marked, hvor flere flyselskaber konkurrerer. De har åbnet og lukket ruter afhængigt af de andre flyselskaber. For eksempel blev ruter mellem Aarhus og Aalborg til Oslo lukket, da SAS åbnede samme ruter med større fly og lavere priser.

De finder såkaldte nicheruter, som deres seneste ruter i Tyskland fra Friedrichshafen til Hamborg og Düsseldorf.

– Vi finder nicheruter, hvor der er et behov i erhvervslivet. Typisk laver vi aftaler med flere selskaber, som garanterer at købe et vist antal sæder, siger Kristoffer Sundberg.

Til foråret planlægger Sun-Air at åbne en rute fra Bremen til Tolouse i Frankrig.
Sun-Air har 28 fly og transporterede omkring 164.000 passagerer sidste år.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.