Annons:

Styrtet Lion Air-fly skulle aldrig havde været i luften

Nye undersøgelsesrapporter viser, at det nedstyrtet Boeing 737 fly fra Lion Air aldrig skulle havde lettet fra lufthavnen i Bali på grund af tekniske problemer.

Flere gange forsøgte piloterne på Lion Air-flyet fra Bali til Jakarta at rette flyet op. Hver gang blev det ændret af anti-stall-systemet, som fik flyet til at vende snuden ned mod havet.

Flyet lettede den 29. oktober klokken 06:20 om morgenen med 181 passagerer, to piloter og seks ansatte.

Allerede to minutter inde i flyvningen havde piloterne problemer med flykontrolsystemet. Flyet blev overtaget af anti-stall-systemet, som gjorde, at piloterne gang på gang skulle rette flyet op, og flere af målerne for flyhøjde ikke virkede.

Piloterne besluttede sig derfor at vende om for at flyve tilbage til lufthavnen. Men 11 minutter og 54 sekunder inde i turen var flyet stoppet med at optage, og en halv time senere blev vragdele af flyet fundet i havet.

På dagene op til styrtet havde flyet haft flere tekniske problemer med visning af lufthastighed, flyvehøjde, indfaldsvinkel og det automatiske trimming-systemer.

Kun to sekunder efter flyets landingsstel var blevet trukket op, tændte en advarselslampe men slukkede igen kort efter.

Mens flyet var i  luften havde flymekanikeren efter sigende repareret de fejlmeldte systemer fra jorden og meldte flyet klar. Men piloterne burde havde vendt flyet retur til lufthavnen, da problemet viste sig første gang:
– På turen fra Denpasar til Jakarta blev systemet til at ryste styrepinden aktiveret under take-off-proceduren, og det forblev aktivt under hele turen. Denne tilstand betragtes som en uflyvedygtig tilstand, og turen bør derfor stoppes, skriver efterforskerne i rapporten.

Siden styrtet har Boeing udsendt en sikkerhedsinstruks om, hvordan piloter skal reagere, hvis de oplever samme fejl.

En afsluttende rapport om styrtet forventes at være klar i 2019.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.