Annons:

Strejke i Air Greenland afblæst efter aftale

Flymekanikerne i Air Greenland havde egentligt varslet strejke den 23. juni - men den er nu afblæst efter de er nået til enighed med flyselskabet.

Efter hårde og lange forhandlinger blev Air Greenland og Dansk Metal enige om en aftale, ved 5-tiden i nat dansk tid. Begge parter er tilfredse med aftalen og ser nu frem til to år med ro, da aftalen er toårig. Dermed er den varslede konflikt nu afblæst og Air Greenland flyver som planlagt.

Parterne blev indkaldt til Forligsinstitutionen i København den 16. juni, efter at forhandlingerne om var brudt sammen. Dansk Metals medlemmer som i Air Greenland omfatter flymekanikerne varslede konflikt fra den 23. juni som kunne have påvirket Atlantflyvningen mellem Danmark og Grønland.

Det var lønnen, som flyselskabet og flymekanikerne var dybt uenige om.

Sidste år krævede Dansk Metal en lønstigning på 12 procent over fire år til flymekanikerne, men endte med at indgå en aftale med Air Greenland på en stigning på 3,5 procent i lønnen over ét år.

Parterne blev dog enige om at genforhandle lønaftalen i år, og her har kravet fra mekanikerne lydt på en stigning af 4,7 procent i løn over det næste år.

Kravet blev stillet ud fra forventningen om en høj inflation og lønniveauet til flymekanikere andre steder.

Parterne har aftalt, at de ikke udtaler sig yderligere omkring indholdet af aftalen.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.