– Vi vil have myndighederne til at stoppe folk, der ikke har boet her i mere end fem år, i at købe ejendomme, siger en af arrangørerne til Reuters.
Sidste år rejste 14,4 millioner turister til De Baleariske Øer, som Mallorca er en del af. Somrenes intensive turisme har haft store konsekvenser for de lokale beboere.
Priserne på brændstof, offentlig transport og el er steget, og huslejen er steget i vejret, hvilket gør det svært at blive boende.
Lørdagens demonstration er den anden store protest på kort tid mod turismens påvirkning af samfundet. Demonstranterne har stillet en række krav om, hvad de mener er mere bæredygtig turisme og ønsker blandt andet at se et loft over antallet af turistbesøg på øerne.