Den norske forretningsmand Petter Stordalen forstår ikke, hvorfor store virksomheder som Google ikke skal betale mere i skat.
Han foreslår, at de nordiske lande går sammen for at stå fra overfor Google og Facebook for at få dem til at betale mere i skat.
Petter Stordalen, der blandt andet kommer til at eje det nye hotel Villa Copenhagen i Danmark, mener at den lave skattebetaling fra selskaberne er en trussel for Norges velfærdssamfund. Det skriver Finans.
– Hvor meget tror du, at Google betaler til fællesskabet? De fjerner grundlaget for det, som mange norske virksomheder beskæftiger sig med, men de giver intet tilbage til velfærdsstaten, siger han.
Nordalen langer også ud efter hotels.com og booking.com, som ikke betaler nok i skat ifølge investoren. Han mener, at de nordiske lande bør rette op på det og forbyde bookingsiderne, hvis de ikke accepterer vilkårene.
Stordalen nævner selv, at han betaler omkring 80 til 100 millioner norske kroner om året til Google i annoncer. Ifølge Finans betaler internetselskaber 8-9 procent i skat af overskuddet, mens traditionelle selskaber betaler op mod 23 procent. Nogle selskaber betaler slet ikke skat i de nordiske lande.