Annons:

Stordalen åbner restaurant i Københavns nye luksushotel

Hotellet Villa Copenhagen, der åbner til april midt i København, har nu oplyst, at hotellet vil blive suppleret med restauranten Kontrast, der skal ”udfordre og skubbe grænserne”.

Når Københavns nye luksushotel Villa Copenhagen åbner til april, vil det også have en restaurant, der skal blive ”københavnernes nye favoritspisested”. Det oplyser Villa Copenhagen i en pressemeddelelse, skriver Berlingske.

Villa Copenhagen kommer til at ligge i Tietgensgade ved siden af Københavns Hovedbanegård i, hvad der før i tiden var Centralpostbygningen fra 1912.

Den nye restaurant kommer til at servere mad, der er inspireret af forskellige lande, som Tyrkiet, Marokko, Danmark og Sverige. Restauranten kommer til at hedde Kontrast og vil ”dyrke forskelligheder og samtidig udfordre og skubbe til grænserne”.

Da Petter A. Stordalen lancerede navnet på det nye hotel i København, tilbage i november 2018, oplyste han, at hotellet vil fokusere på miljøet og konkurrere på bæredygtigheden. Det mærker man også i den nye restaurant, hvor man kommer til at have en kompostkværn, der skal kværne madaffaldet. Noget af affaldet skal transporteres til et biogasanlæg, mens resterne skal bruges som gødning.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.